Katolikker i Dialog

View Original

Pater Lombardi: "Man må have troens briller på for at kunne læse Synoden"

26. okt. 2014

Pater Federico Lombardi, chef for Vatikanets pressebureau, konkluderer i Vatikanets radio efter synoden:

"det var en meget anderledes erfaring end fra foregående synoder, eftersom det ikke drejede sig om et afsluttet forløb, men om en etape i en dybtgående arbejdsproces i Kirken, om et fællesskab der er på vej."

"Pave Frans valgte denne komplekse måde at arbejde på, fordi de emner der skulle behandles var vanskelige, spændende, forankret i livet selv...de har ikke i streng forstand med læren at gøre, de vedrører både det læremæssige og det pastorale".

Paven har "inddraget Kirken på alle niveauer: han har først spurgt de lokale menigheder med spørgeskemaet;  så kardinalkollegiet i konsistoriet i februar; dernæst alle præsidenterne for bispekonferencerne med denne synode; nu skal så bispekonferencerne geninddrage lokalmenighederne; og så i den kommende synode forsamles biskopperne og observatørerne, som repræsenterer hele Kirkens fællesskab".

Under synoden, har paven "lagt og fulgt en meget konsistent linje": "Han har sagt noget ved den indledende messe, og dernæst ved det første møde. Og så har han lyttet. uden at komme med egne indlæg, for at gøre plads til denne frihed til at udtrykke sig, som har i høj grad  har opmuntret til...og han har intet sagt førend den strålende afsluttende tale lørdag aften."

"Uden denne afsluttende tale fra pavens side, havde synoden til en vis grad været uafsluttet" , vurderer p. Lombardi: talen gav "nøglen til at 'læse' synoden i tro", hvilket også forklarer pavens "sindsro"- også " på de tidspunkter, hvor man skulle have troet, der var spændinger".

Paven "har hele tiden haft en tillid til det yderste  i Helligånden, og til at Kirken er i stand til at søge det gode og rette i et perspektiv, der ikke er rent menneskeligt, men som - med Herrens hjælp - er i overensstemmelse med sin sande åndelige natur."

At skelne i tro er "den sande nøgle til at 'læse' hele den synodale proces..Det er derfor vi skal have tillid til og tro på at synoden, gennem dette forløb, når frem til et godt slutresultat for Kirken".

p. Lombardi siger, at "interessen for denne synode er vokset". Han forklarer den parallel, som man ind imellem har draget til andet vatikankoncil: "ligesom med koncilet, har synoden  sat hele den universelle Kirke i gang - her ikke mod de  meget  vide horisonter (som med koncilet, o.a.) , men mod et mere afgrænset, specifikt emne, familien."

Mht. 'det meget omdiskuterede' midtvejsdokument: " selv om et sådant 'halvvejsrapport'  "altid er blevet offentliggjort " også under de foregående synoder, så har det denne gang 'vakt overraskelse'.

Men p. Lombardi ser her " et positivt element i synodens dynamik": " det  var et af de afgørende skridt i en meget intens refleksions og kommunikationsdynamik. Denne rapport markerede overgangen til den næste fase, nemlig arbejdet i grupperne, som var meget mere interaktiv".

Desuden har dette dokument "haft indflydelse på den følgende kommunikation:  den fuldstændige offentliggørelse af referaterne fra grupperne fulgte med logisk nødvendighed - ligesom også den fuldstændige offentliggørelse af Synodens slutdokument."

"Niveauet af gennemskuelighed og styrke i kommunikationen som har været kendetegnende for denne synode, har helt klart ligget højere end på to af de foregående synoder" - dette er p.Lombardis vurdering - men han beklager dog at "det der har givet genlyd i medierne af og til ikke har været så afbalanceret, og alene har koncentreret sig om enkelte emner som fraskilte gengiftes adgang til kommunionen og  homoseksualitet, forstørret op ustandselig".

Den omgivende verden "mangler det niveau, hvor troens forståelse befinder sig"-- man må forstå, at "paven vil have, at Kirken begiver sig på vej, og det har Kirken faktisk gjort - begivet sig på vej, frit og med en evne til gensidig lytten der i sandhed er virkelig stor, men også med en stor tillid, uden frygt."

"Pilgrimmen, som går af sted, søgende Guds vilje, ved ikke ganske hvor han kommer hen, men han ved, at han går i den rigtige retning, hvis han med tillid fortsætter med at følge Herrens anvisninger"

P Lombardi giver udtryk for sin overbevisning om at den kommende refleksion i lokalkirkerne kommer til at blive "dybtgående, effektiv, virkelig velformuleret" og præget af " en meget bred fælles proces" med henblik på synoden i oktober 2015.

Oversat fra Fransk af Hanne Gregersen 

Interviewet i radioen er <her>


Tema: Familiesynoden

Retur til Artikler i aviser og på nettet

Retur til Medieoversigt