kristendom.dk - Katolik: Aarhus-katolikker fornyer gudstjenesten
12. juni 2014
Kristendom.dk skriver bl.a.:
Mange forbinder den katolske kirke med faste ritualer mere end personlig tro på Jesus. Men også blandt katolikker er der en strømning, som lægger vægt på et nært forhold til Jesus og på lovprisning og nådegaver, fortæller katolsk forfatter og journalist Malene Fenger-Grøndahl
-
Pinsekirken inspirerer
Nyevangeliseringen fik opbakning under Pave Benedikt, men vil formodentlig komme til at stå endnu stærkere under Pave Frans. I hvert fald har Pave Frans et indgående kendskab til den pinsevækkelse, der har fundet sted i Latinamerika, og som i høj grad udfordrer den katolske kirke på ’det katolske kontinent’, som det tidligere blev kaldt.
Mange katolikker er konverteret til pinsekirken, men der er også sket noget andet: Den katolske kirke i Latinamerika har ladet sig inspirere af pinsebevægelsen, og mange steder er der nu inkorporeret karismatiske elementer i den katolske praksis. Det bakker Pave Frans op om, og ikke mindst er han fortaler for, at kristne ikke skal grave sig ned i alt for stor alvor, men skal turde give glæden ved evangeliet plads.
Pave Frans’ første såkaldt ’apostoliske formaning’, som udkom i november sidste år, havde netop titlen Evangelii Gaudium (Glæden ved Evangeliet), og her opfordrede pave Frans de troende til at begynde et ”nyt kapitel af evangelisering” kendetegnet af glæde. Han skrev blandt andet: ”Glæden ved Evangeliet fylder hjertet og livet hos dem, der møder Jesus”, og han opfordrede kristne til ”et fornyet personligt møde med Jesus Kristus”.
Hele artiklen er <her>