Folkekirkeinfo: Pave Frans og den stille vækkelse
4. aug. 2014
25. okt. 2013, Zenia Larsen skriver i et blogopslag hos Kirken i Østjylland bl.a.
Den nye pave har en helt ny tilgang til sit embede. I stedet for at lade sig ophøje, beder han folk om at bede for sig, og han lever et ydmygt liv uden luksus. I stedet for at tale dunder mod dele af den katolske kirke, der lever lidt for godt og bruge penge, som andre kunne have haft gavn af, så lader pave Frans i stedet sit eksempel vise, hvad idealet for kirken må være. Det er en stille vækkelse
Ordet “vækkelse” har altid haft en negativ klang i mine ører. Jeg forbinder – eller forbandt – det med noget, der er lige dele hysterisk og overfladisk. Noget med mennesker, der iscenesætter en genfødsel til noget bedre uden i virkeligheden at ændre sig en tøddel. Noget med at sige, at man har set lyset, selvom der ikke viser sig det mindste genskær i øjnene på den, der siger det.
Alligevel er “vækkelse” det bedste ord, jeg kan komme på, når jeg skal beskrive, hvorfor jeg har så meget lyst til at beskæftige mig med den katolske pave. Men der er ingen store armbevægelser eller andet overgearet forbundet med det. Nærmere tværtimod. Paven har fra det øjeblik, han viste sig for første gang, udstrålet en helt særlig ro, der på samme tid rummer mystik og bundsolid fornuft.
Hele artiklen er <her>