Politiken Læserbrev: Sekteriske Thranholm
6. aug. 2014
Læserbrev i Politiken af Lisbeth Rütz (Redaktør, Katolsk Orientering):
Hver 14. dag er enden nær i Kristeligt Dagblad. Iben Thranholm (IT) er på banen med sin klumme. Der tordnes mod Harry Potter, brødrene Prices madshow og meget andet. Og en ting er sikker: Apokalypsen venter altid lige rundt om hjørnet. Eneste håb er Putin. Ham anpriser IT som ny, kristen verdensleder.
Men også Politiken giver spalteplads til IT´s undergangsbudskaber. Distortion, som IT ikke selv har deltaget i, er ”et signal til resten af verden om at vi er i moralsk opløsning” (7.6.)
Klimaforandringerne skyldes, at vi tror for lidt på Gud, erfarer de undrende læsere 30.7. i Politikens interview. Den åndelige synsvinkel kvalificerer efter egen opfattelse IT til at kommentere på alt mellem himmel og jord. Men dette har intet med katolsk spiritualitet at gøre. Hun voldtager begrebet åndelighed.
Det er ikke katolsk. Det er sekterisk.
----
Link til artiklen 30. juli 2014 i Politiken:
»Guds ånd fortæller mig, hvad jeg skal gøre« <her>
Link til debat kommentar bagt i Politiken 5. aug. 2014:
»Mange katolikker gør korstegn for sig« <her>
Link til artikel 24. aug. 2012 i Kristeligt Dagblad:
Teolog: Putin er ny kristen verdensleder <her>
Link til "Side 2" kommentar 19. aug. 2014:
»I det væsentlige enhed, i det uvisse (dubiis) frihed, i alt kærlighed« <her>
Udsendelser: Iben Thranholm
Artikler: Iben Thranhom