Jamen....
1. april 2015
Webredaktøren fik forleden tilsendt nogle fotos fra en læser, der viser en model for ombygningen af kirkerummet i Sankt Knud Lavard Kirke, Lyngby nord for København.
En ombygning der ændre markant på rummets formsprog og æstetikken i rummet.
For læsere der ikke er bekendt med Sankt Knud Lavard Kirke, kan det fortælles at kirken er tegnet af arkitekt Carl R. Frederiksen og opført i 1956-57 i "vor tids formsprog og vor tids materialer", hvilket vil sige primært beton.
Carl R. Frederiksen er måske ikke så kendt som fx Henning Larsen der har bygget ting som Operaen, Terminal 4 i Kastrup Lufthavn, Nordeas hovedsæde og udenrigsministeriet, Riyadh - for blot at nævne nogle få bygninger, Larsen er kendt for.
Frederiksen byggede fx i Hørsholm sammen med tre af datidens arkitekter Mogens Hammer, Henning Moldenhawer og Hubert Paulsen, 58 atrium- eller gårdhavehuse. Kort tid efter opførelsen modtog arkitekterne en pris for bebyggelsen, der på den tid var banebrydende for nytænkning inden for række- og kædehuse. Funktionaliteten sammenkædet med æstetikken var ikke set lignende i denne type huse.
Kulturstyrelsen skriver om kirken ifm 'Bygningskulturens Dag 2005' i et hæftet: 'Modernismens Huse":
"Man skal helt frem til 1957 for at finde en hjemlig kirke, som kan betegnes som en sejr for funktionalismen. Det er Carl R. Frederiksens Skt. Knud Lavards Kirke i Lyngby ved København, som symptomatisk nok er en katolsk sognekirke. Ser man internationalt på kirkebyggeriet er det oftere inden for den katolske verden, at man har vist vovemod, hvorimod den lutherske kirke har vist sig usædvanlig stivsindet. Med Skt. Knud Lavard fik man et eksempel på Le Corbusiers internationale modernisme, som mesteren havde praktiseret den før krigen. I årene efter krigen udviklede han med sin kirke i Ronchamp en mere amorf arkitektur. "
Der er altså tale om et ualm. kirke byggeri fra en af samtidens arkitekter der havde evne for nytænkning, og havde sans for at sammenkæde funktionalitet med æstetik.
Aha... tænkte jeg... da jeg studerede de tilsendte fotos nærmere... det ligner et formsprog og en æstetik jeg har set før, men hvor?
Så idag d. 1. april, ringede jeg ind på Katolsk Bispekontor, Gammel Kongevej 15, og bad om at tale med en der kunne kaste nærmere lys over projektet i Lyngby:
Et øjeblik... sagde stemmen der tog telefonen, jeg stiller om....
Dyyyt.. dyyyt... lød det i røret imens jeg ventede...
Det er... sagde stemmen...
Goddag, det er webredaktøren på katidialog.dk - jeg har brug for en der kan kaste lys over nogle fotos jeg har modtaget....
Jeg kan da forsøge, sagde stemmen, men jeg vil gerne være anonym, er det OK?og kan du maile dem til mig? jeg sidder og venter på en anden der skal ringe mig op, men i mellemtiden kan jeg lige hjælpe dig, min mail adr. er....
Det er ok - det er en aftale, og et øjeblik, så har du dem, svarede jeg.
Ja... nu kom der en mail fra dig... jeg skal lige åbne den... sagde stemmen...Nåå.... det projekt... jo... er det ikke smukt?
Ej... jeg ved nu ikke.. svarede jeg.. der er selvfølgelig et element af smag og behag.. men hvis vi lige ser bort fra den facet, bør man så ikke lade et kirkerum være "i fred" og være forsigtig med at ændre for markant på det, så det bibeholder sin oprindelighed?
Jo, sagde stemmen. Men det projekt er blot en del af en større plan...
Større plan...? spurgte jeg, lidt overrasket....
Ja, vi har regnet på det, herinde på Gammel Kongevej... vi regner jo i forvejen på mangt og meget i disse år... vi har jo fx regnet ud at det kan betale sig at have en pant-automat i domkirken...
Jojo...det har jeg læst.. men fortæl noget mere om den plan....
Ja.. sagde stemmen... vi har regnet på det, og hvis alle kirkerum udsmykkes ens, med ens inventar, samme farver, osv... kort sagt samme formsprog og æstetik - så bliver det billigere at vedligeholde dem og nemmere at opfører nye kirker, når rummene indrettes ens.
Jamen....svarede jeg.... og inden jeg fik sagt mere.. fortsatte stemmen....
...det er ikke noget vi selv har fundet på, det må jeg være ærlig at sige...vi kan jo se det virker andre steder... der er jo en grund til at fx alle 7-Eleven ser ens ud... eller man straks genkender en Shell tankstation om man er i Danmark eller i Holland...
Jamen... svarede jeg... der er vel forskel på en koncern og dets tilhørende produkter - og så en kirke som vores, den katolske kirke...?
På sin vis.. og på sin vis ikke... svarede stemmen....
Og fortsatte, det giver en indre ro at tingene er så ens som muligt, det giver tryghed - og man er sparret for en masse unødvendige valg i hverdagen... ordensdragten er jo et andet godt eksempel... sagde stemmen....
Aha.. sagde jeg, men selv ordenerne er jo mere eller mindre forskellige indbydes, både i ordensdragt, formsprog og æstetik - man kan jo genkende en franciskaner og ofte er et kirkerums indretning udtryk for både dets placering i en given verdensdel og dets alder...selv hvis det er en klosterkirke inden for samme orden, er det da ikke godt?
Jo, sagde stemmen, men det er ikke effektivt og det gør nyevangeliseringen unødvendig besværlig... og ikke mindst unødvendig dyr....
Aha.... sagde jeg...
Ja, jeg må være ærlig og sige at stordrift er vejen frem, sagde stemmen, det kan du også se det af 'Det nye Danmarkskort' vi har vedtaget.... øhh... ude i høring...
Det der med mindre sogne... det er fortid...
Hmm.... sagde jeg...
Jo, for den store plan er jo at den 'Den neokatekumenale Vandring' skal meget mere på banen - og danne de mindre sogne via sine kommuniteter... selv... og de store sogne, dem der i fremtiden skal udgøre det 'Det nye Danmarkskort' .. der kan 'Den neokatekumenale Vandring' også bedre være til stede, uden at være for synlige...
Nåååå.... sagde jeg...nu ser jeg det... det er jo Kiko Argüello's formsprog og æstetik.... på billederne af den model for ombygningen af kirkerummet i Sankt Knud Lavard Kirke....
Ja, sagde stemmen, er det ikke smukt? og det er helt ens - uanset hvor i verden man møder det. Det skal man ikke undervurdere. Det gør en masse ting meget nemmere.
Øjeblik... sagde stemmen... netop som vi taler om ham, ringer han, Kiko Argüello, det er den samtale jeg venter på.... så jeg må lægge på...
fred og alt godt!
Jamen....