Dokumentation: Debat om et interview på Radio24syv
14. sept. 2015 - kl 12:19 (opdateret 15. sept.)
Sognepræst Daniel Nørgaard omtaler i sin prædiken 13. sept. et udsagn:
"Jeg læste nogle udsagn fra en dansk katolsk teolog, der er frygtelig ramt af frygt, og som derfor får de frygteligste vrangbilleder. Hvor vi i de forgangne uger har set billeder af mennesker i nød, har hendes fokus været på at (og nu citerer jeg):"
Hele prædiken kan læses <her>
Herunder er det pågældende debat opslag på Iben Thranholm's offentlige facebook væg:
Klikker man på " [133 kommentarer] " - tallet kan ændre sig, så åbner kommentar delen op.
Link til opslaget <her>
Iben Thranholm skriver:
Jeg sammenlignede Europa med en smuk kvinde, der skærer i sig selv og forbløder i forbindelse med debatten om flygtningestrømmen, i et interview på Radio24syv i morges.
Vært Kaare Svejstrup ville vide hvem, der er barberbladet. Vores selvhad og foragt for vores kristne kultur og rødder, svarede jeg. På overfladen ligner iveren efter at hjælpe humanisme og godhjertethed, men det er et selvbedrag. Det er mere et udtryk for svaghed, moralsk opløsning og selfie-mentalitet (se-hvor-god-jeg-er) og en mindreværdsfølelse på grund mangel på tro, der udmønter sig som narcissisme. En sådan tilstand er selvdestruktiv.
Sandheden er, at vi lukker øjnene for, at flygtninge og indvandrer bryder alle grænser med aggression, vold, og krav. Fysisk som moralsk. Ved deres insisteren på, at nødhjælp og asylansøgning skal foregå på deres præmisser, får de danskere til rask væk at bryde loven. Den demokratisk vedtagede lov vi hylder så højt og vil værne om. Retssamfundet er på vej til at bryde sammen. Anarki opstår.
Vores socialdemokratiske, materialistiske menneskesyn gør, at vi opfatter dem som svage mennesker, som små børn, der blot skal have mad, dyne og så forstummer al klage og gråd, er forældet, fejlslagen og farlig. Muslimer og den arabiske kultur, opfatter sig selv om overlegne. De ser – ligesom os selv - også på vestlig kultur med foragt og vrede. De er ikke svage, men ressourcestærke og viser danskere, hvordan skabet stå når de nægter at tage imod hjælp, hvis ikke der bliver på deres præmisser, dvs. uden politiets indblanding i deres illegale ophold. Danskere bøjer sig i underdanighed. Det er sådan man undertvinger en kultur langsomt, men målrettet. Hvem havde troet at den muslimske magtovertagelse af Europa skulle komme forklædt som flygtning?
Herunder er selve debatten mellem Iben Thranholm, andre og Daniel Nørgaard kopieret ud og lagt frem:
Daniel Nørgaard Er det også selvhad og foragt for vores kristne kultur og rødder, som får pave Frans til at sige, at vi skal tage imod flygtninge?
Og af nysgerighed: Er der nogen form for materiel nød i verden, som du mener ,vi I Danmark gør for lidt for at afhjælpe? Synes du det er i orden, at vi ikke kan samle penge ind til f.eks. at opretholde UNHCR's flygtningelejre i landene omkring Syrien?
Jeg synes det er et tegn på foragt for vores kristne kultur, når vi med overflod ikke vil give noget til dem i nød. Så kald mig naiv og dum, når jeg får lyst til at hjælpe den flygtningestrøm, som vi ikke har gjort nok for at hjælpe, men bland det ikke sammen med mangel på kristendom.
Simon Christoffer Munch Fuhrmann Tak, Daniel!
Iben Thranholm Du tænker alt for materialistisk, Daniel. Det handler om kulturfundament, identitet og religion. Det gør det i allerhøjeste grad også for indvandrerne.
Hans-Christian Bruus Hele den humanistiske diskurs er blot en erstatningsreligion for kristendommen.
No Book Den aeldste og nok mest danske lov, jyske lov, jeg citerer "Med lov skal land bygges...."(Saa kan du selv laese resten paa wiki). Hvilket land er vi saa der har glemt en af de mest basale fundamenter/vaerdier for vores samfund og tillader at borger samt tilkommende bryder lovgivning efter for godt befindende uden retsforfoelgelse.
Daniel Nørgaard Jeg vil gerne undskylde, at jeg har kommenteret på Ibens opslag her, for det går op for mig, at hun og jeg vist taler om to forskellige situationer.
Jeg har set billeder af nødlidende mennesker, der flygter fra død og ødelæggelse, og det er dem, jeg mener vi skal hjælpe.
Iben har set billeder af islamistiske fundamentalister, der oversvømmer vore grænser og vil ødelægge vores religion og kultur. Disse billeder har jeg ikke set, da jeg ikke ejer noget fjernsyn, men hvis jeg havde set dem, ville jeg have givet Iben ret i, at vi ikke bare skal lade dem komme ind for at ødelægge vores land.
Tilbage står min nysgerrighed over hvad Iben ønsker at gøre for menneskene i nød, men det er jo ikke rimeligt at bede hende forholde sig til et tema, som hun ikke har stiftet bekendtskab med. Hun ser tydeligvis ikke de samme billeder af folk i nød, som jeg gør.
No Book Klap nu hesten Daniel din selvhoejtidelige frelser, er selv efterkommer af afghanske flygtninge fra soviet tiden, min mor er afghaner, man flygter ikke fra den ene lovloese situation videre til den naeste, uden orden er der kaos og det er absolut ingen tjent med uanset hvor gode hensigter der maatte ligge til grund for det. Samtidig hvis du ikke vil anerkende de kolossale forskelle imellem f.eks. afghansk kultur og dansk som vaerende graensende til uforenlige saa er du da godt og grundig naiv.
Pia Guldberg Iben er jo frygtelig bange for at vores samfund går til grunde. Men hun er nok ikke klar over at det nok ikke var jøderne der fik det tyske samfund til at falde sammen der tilbage i 30-erne-40-erne. Det var frygten for jøderne, der fik det tyske samfund til at kollapse Men tro på frygten så skal det nok gå. Hvad skal man som teolog egentlig bruge troen på vorherre til når man lader sig styre af frygt. Selvfølgelig kan små husmødre være bange men stærkt troende teologer, har de ikke den gode vorherre at holde sig til?.
Daniel Nørgaard No Book , min frelser er ikke selvhøjtidelig, og han er efterkommer af jøder.
Mit anliggende er ikke at få så mange fremmede til Danmark som muligt. Folk vil oftest få det bedst ved at vende hjem til deres hjemland og leve der. Men lige nu er der så mange, der er tvunget væk fra uværdige og farlige forhold, at vi er nødt til at vise ansvar og yde hjælp. Også selvom der er en enorm kulturkløft mellem os og dem.
No Book Du lever "deroppe" sted.... jorden kalder Daniel og nu kaldte jeg ikke din frelser for selvhoejtidelig men dig, man hoerer hvad man vil hoere. Du forstaar bare tydeligvis ikke at der mennesker iblandt som ikke vil nogen af os det godt, jeg kan f.eks. ikke besoege egen familie i de omraader, ikke pga. div. onde organisationer som daesh eller tb, nae bare pga. naboen(laes normal indbygger) kunne se sig sur paa mig pga. blandet ophav og konsekvensen deraf ville nok vaere rimelig endelig, men fortsaet du bare med din naivitet.
Daniel Nørgaard https://www.katolsk.dk/aktuelt/single-news/...katolsk.dk: ”Jeg var fremmed, og I tog imod mig”
Peter Béliath Iben er tydeligvis ude af synch med både bisper og pave. Men kejser Putin er hun på linje med.
Nikolaj Hartung Kjærby TAK, Daniel!
- - -
PS: Hvis man er blevet blokeret af Iben Thranholm på facebook, (det er bl.a. en del katolikker ifm. at de har imødegået Iben Thranholm's anprisninger af Putin m.m.) og derfor ikke kan læse hendes offentlige opslag, skal man blot logge ud af facebook, så kan de læses.
katidialog.dk: Tema: Debattør Iben Thranholm
katidialog.dk: 24. almindelige Søndag - prædiken af sognepræst Daniel Nørgaard