18. aug. 2015

NKV = 'Den Neokatekumenale Vandring' - andre vendinger der ofte bruges: Den Neokatekumenale Bevægelse, Neokatekumenatet, neocat / neokat, NK.
Lederen af NKV: Kiko Argüello (Francisco José Gómez de Argüello y Wirtz)

Oversat fra spansk og bearbejdet af Ingerid og Pablo Cristoffanini.
Fra bloggen: Crux Sancta <her> der har ca. 95.000 læsere i Spanien.

Kiko træder i spinaten i forhold til det italienske biskoppelige råd (CEI)

Kikos skandaløse og sårende ord sagt i offentlighed på den italienske såkaldte "Family day" d. 20. juni 2015 om legitimiteten af "feminicidio" (vold mod kvinder med døden til følge), i tilfælde hvor ægtemanden føler sig 'utilstrækkeligt' elsket, har tjent til at reducere NKV's opbakning i medierne.

Men dette var ikke den eneste gang, Kiko dummede sig under demonstrationen 20. juni. Faktisk har det mest betydningsfulde været de gange, hvor han har afsløret at Vatikanet og NKV ikke er på bølgelængde; men dette har fået mindre opmærksomhed i medierne.

Alligevel er det vigtigt at understrege uenigheden mellem Vatikanet og NKV, da neokatekumenere er inderlige forsvarere og følgere af Paven. De er trådt ind i NKV fordi de tror at de på den måde tjener Paven, og hvis det modsatte skulle blive bevist, kunne det medføre at mange ville forlade NKV.

I sin tale ved demonstrationen d. 20. juni i Rom fastslog Kiko:

"Det ser ud som om de italienske biskoppers generalsekretær (deres højærværdighed Nunzio Galantino) har sagt det modsatte, men Den hellige Fader er med os. Jeg skrev til Den hellige Fader efter at jeg havde modtaget breve fra nogle familier; Paven svarede mig, da han sidste søndag sagde, 'at der findes ideologier der koloniserer familierne [1], og vi skal handle imod dem'.
Nogle tager fejl når de tror at han ikke kan lide demonstrationer."

( [1] Det paradoksale er at Paven med denne udtalelse netop ønsker at kritisere autoritære gruppers virke indenfor kirken, fx Opus Dei og Den Neokatekumenale Vandring.)

Alt dette drejer sig om, at de italienske biskoppers og Vatikanets officielle holdning til ovennævnte demonstrationen i Rom til forsvar for den traditionelle familie var at erklære Family Day for uegnet til dette formål, fordi den ikke fremmer dialogen og ydermere positionerer de demonstrerende (man antager at alle der deltog, var kristne) [2] imod en del af samfundet på grund af deres seksuelle orientering. Og biskopperne mener, at de kristne aldrig må positionere sig imod nogen, fordi denne indstilling kendetegner dem der dømmer og straffer andre.

( [2] i virkeligheden deltog der mange muslimer (vores tilføjelse) )

Det er i denne situation, at Kiko hiver følgende ud af ærmet: at Paven er med dem uanset hvad det biskoppelige råd måtte sige. Selvom Paven hverken viser sig eller kontakter dem, ej heller sender nogen besked, kort sagt overhovedet ikke reagerer, er han med dem (NKV) takket være, at han Kiko den store guru, sendte et brev til Paven.

Men Kiko har ikke fået noget svar fra Paven, måske fordi Paven fornemmede, at selv det korteste svar ville blive læst op af Kiko under demonstrationen som et utvivlsomt bevis på en støtte, som Paven ikke ønskede at give ham. Selvfølgelig var dette manglende svar ikke en hindring for at Kiko besluttede at fortolke Pavens udtalelse d. 14 juni som en støtteerklæring fra Pavens side til en demonstration, som ikke har fået en sådan støtte [3].

( [3] dette er en gentagelse fra Pavens side af en prædiken han holdt på sin rejse til Filippinerne i januar. Der indprentede han at man skulle være på vagt overfor: "de koloniserende ideologier som søger at ødelægge familien")

Svaret lod ikke vente på sig. Samme dag, den 20. juni, svarer Ivan Maffeis (leder af det nationale kontor for social kommunikation under CEI) tilbage:

"Ved sin intervention har Argüello udvist en alvorlig mangel på pli."

At lægge sig ud med Paven og det biskoppelige råd (i dette konkrete tilfælde med dets generalsekretær) er at udnytte situationen og et udtryk for falskhed.

I Curien har der været rigeligt med reaktioner imod Kikos manglende pli, og måske derfor var der nogen fra NKV, der tænkte, at dette var et godt tidspunkt at komme med en ”historie" om, at fader Alonso, ansvarlig for NKV i den dominicanske republik, om eftermiddagen d. 23. juni (tilfældigvis midt i konflikten mellem NKV og Curien), fik besøg af ærkebiskop emeritus de la Rosa, som følte et inderligt behov for (og derfor tog af sted på trods af et kraftigt uvejr) at fortælle ham, at Paven for en måned siden havde fortalt at han var helt vild med NKV.

Lad os se bort fra sladderhistorierne: det eneste sikre er, at generalsekretæren for CEI indkaldte Kiko for peronligt at give udtryk for sit ubehag. Dette møde fandt sted d 2. juli. Den viden man har om mødet stammer fra et brev som Kiko har sendt til sine tilhængere, hvilket indebærer at man skal læse mellem linjerne for at få fat i meningen.

Her følger en oversætte af Kikos brev, som kommenteres undervejs:

Kære brødre og søstre

For det første ønsker jeg at takke jer for jeres deltagelse i demonstrationen d. 20. juli på Plaza de San Giovanni. Vi var alle gennemblødte, men lykkelige. Jeg mener at vi gav vores vidnesbyrd til gavn for børnene, familien og synoden.

Det der i virkeligheden foregik d. 20. juni på Pl. Giovanni var en demonstration imod et forslag fra den italienske regering, der ønsker at legalisere ægteskaber mellem homoseksuelle. Alligevel drejede det sig ifølge Kiko blot om et 'møde' i regnvejr.

Han fortsætter med en omgang forenklinger og generaliseringer, velvidende at en generalisering i sig selv er en løgn, og man konkluderer ved at opridse et fælles mål for hele kristenheden (noget som minder meget om falangisternes svulstige ytringer om 'den fælles universelle skæbne', som jeg ikke ved hvad betyder, men som lyder 'fantastisk'), dvs. man konkluderer ved at opdigte et altruistisk formål der ser godt ud, til trods for, at den virkelighed, som også de toneangivende italienske medier opfangede var: at der var en deltager som talte en mærkelig blanding af italiensk og spansk, som sang falsk og som forsvarede vold mod kvinder med døden til følge i tilfælde hvor kvinden har udvist 'mangel på kærlighed', og som desuden talte giftigt imod det italienske biskoppelige råd (CEI).

"2. juli mødte jeg generalsekretæren for CEI, den velærværdige Nunzio Galantino, som var meget glad for mit besøg; jeg forærede ham Piedad-ikonen [4] som jeg også forærede Paven. Uanset hvor meget der er blevet sagt og skrevet forkert, har vi bekræftet vores vilje til fællesskab."

( [4] et af Kikos værker)

Piedad-ikonen som Kiko havde med til mødet med Paven

Kort og godt: Nunzio Galantino havde meget lyst til at klarlægge nogle ting for Kiko, som fx at det ikke er Paven der skal være med NKV, men dem som skal være med Paven; og andre ting som, at de er ingenting udenfor kirkens fællesskab, og at kirken hverken støtter eller retfærdiggør vold mod kvinder af nogen art, ej heller støtter kirken demonstrationer med et højt politisk indhold.

"Vi modtog med stor alvor og fornøjelse invitationen fra CEI til at bede for synoden på grund af emnets vigtighed: 'familiens kald og mission indenfor kirken og i verden af i dag'. Tænk på hvor mange af vandringens familier der allerede er på mission: mere end 1100. Derfor er det endnu mere vigtigt at tilslutte sig denne invitation og samle mange brødre og søstre til synodens vigilie som finder sted i Rom på Sct. Peters pladsen sammen med Frans lørdag d. 3. oktober fra 18 til 19.30."

Det som ovenstående citat i virkeligheden udtrykker, er, at Kiko godt vidste at han ikke personligt ville blive inviteret til synoden i oktober sammen med biskopperne, dette til trods for at Kiko forsøgte at sælge NKV's missionerende familier som 2. vatikanerkoncils største bedrift. Og så nærtagende som Kiko er, hvor meget har han mon ikke lidt under dette: at generalsekretæren for CEI totalt har ignoreret hans forsøg på at drage nytte af de 1100 missionerende familier fra NKV. Han var været så deprimeret at han, selvom mødet fandt sted d. 2. juli, først d. 11. juli fandt kræfter til at skrive sin egen version af mødet.

"I skal tænke på, at ved denne synode er familiens og kirkens fremtid på spil"

Han kunne ikke lade være med at benytte sig af henvisningen til en apokalyptisk fremtid. Man kan fornemme at han ser sort på NKV's fremtid, eller at han ikke tror på Guds forsyn.

"Lad os alle bede sammen med den hellige Fader Frans! Bed for mig, for Carmen og for fader Mario"

Æslet først for at det ikke skal blive forskrækket [5]

( [5] På spansk rimer det; det er meget humoristisk og man bruger det om folk der sætter sig selv først: El burro delante, para que no se espante.)

"Fat mod, fred være med jer"

"Kiko Argüello"