Artikler i aviser / på nettet

Artikler i aviser / på nettet - - Katolikker i Dialog

Berlingske: Røgslør over pædofiliring i Westminster

8. juli 2014 

Michael Bjerre, Berlingske, skriver bl.a.:

LONDON: BBC-studieværten Jimmy Savile var forgudet – en stjerne, et ikon, en børnenes ven.

En excentriker med langt, hvidt hår, der bar runde sygekassebriller med rødt glas, gik med masser af guldringe, røg cigar og kørte rundt i en åben hvid Rolls-Royce. En provokatør med næsten uendelig stjernestatus i Storbritannien i 1970erne og 1980erne med sine børne- og musikprogrammer »Jim’ll Fix It« og »Top of the Pops«.

Chokket var derfor udtalt i det britiske, da et TV-program et par måneder efter hans død i 2012 afslørede, at Jimmy Savile, der tillige var blevet slået til ridder af dronning Elizabeth for sit velgørenhedsarbejde for udsatte børn, gennem mindst 40 år havde forgrebet sig på børn.

Men de færreste havde dog alligevel forestillet sig, at omfanget kunne være så massivt, som det i dag har vist sig tilfældet. En nylig kulegravning foretaget for BBCs Panorama afslørede, at Jimmy Savile efterlader sig over 500 ofre, hvoraf det yngste var to år. Seks teenagepiger blev misbrugt i hans omklædningsrum på BBC i 1970erne, selv om BBC var blevet advaret om at sikre sig, at de unge blev overvåget. De fleste af hans ofre var mellem 13 og 15 år. Dertil kom overgreb, som skete på en stribe hospitaler, hvor Jimmy Savile udførte frivilligt arbejde med myndighedernes godkendelse – en blåstempling som han brugte til at misbruge ikke blot levende, men selv de døde.

Rapporter fra 28 hospitaler, som blev offentliggjort i juni, afslørede således ikke kun detaljer om overgreb på over 100 ofre og flere fuldbyrdede voldtægter. På Leeds Skadestue, hvor han gennem 50 år hjalp til som frivillig portør, gik han om natten ind i lighuset og flyttede rundt på de døde kroppe, tog billeder og havde sex med dem.

Storbritanniens premierminister, David Cameron, erklærede sig »dybt chokeret«. Ikke blot på grund af omfanget af Saviles sexovergreb, men fordi det stod klart, at ingen stoppede den elskede TV-vært, selv om masser af mennesker vidste, at Savile slet ikke var den børneven, som han udgav sig for at være. Savile var en kamæleon, der dygtigt manipulerede med alle, og ingen greb ind.

Hele artiklen er <her>


Wikipedia: Jimmy Savile

Wikipedia: Jimmy Savile sexual abuse scandal 

NHS and Department of Health investigations into Jimmy Savile <her>