Artikler i aviser / på nettet

Artikler i aviser / på nettet - - Katolikker i Dialog

KD: Paven vil gøre det nemmere at annullere et ægteskab

26. sept. 2014


Tobias Stern Johansen, kristeligt Dagblad, skriver bl.a.:

Pave Frans kridter nu banen op til den helt store kamp om den katolske kirkes syn på ægteskab og skilsmisse. 

Forud for et bispemøde i Vatikanet i næste måned har det katolske overhovedet besluttet, at det skal være nemmere for katolikker at annullere et ægteskab. 

Det skriver National Catholic Reporter.

Ifølge katolsk lære kan man ikke opløse et ægteskab, så bliver man som katolik skilt i juridisk forstand, kan man ikke længere modtage nadver. 

- -

Fronterne forud for bispemødet er trukket skarpt op, og paven er ude i en svær balanceøvelse, fortæller Jakob Egeris Thorsen, ph.d. ved Aarhus Universitet, som beskæftiger sig med katolicisme og selv er katolik. 

"Pavens store øvelse bliver på den ene side at fastholde ægteskabets hellighed og uopløselighed og på den ene side at finde en pastoral praksis, som er mere human over for de mennesker, som er blevet skilt." 

Man kan ifølge Jakob Egeris Thorsen forvente sig to fløje, som står stejlt over for hinanden. 

"Den ene siger, at der er tale om århundreder gammel kirkeret, som man ikke bare lige kan ændre for at være tolerant. Den anden siger, at det her må kunne løses med reformer, og at paven har et ønske om at diskutere det." 

De to fløje er sikkert ligeligt fordelt, men blandt katolske lægfolk er der klart en manglende forståelse for, kirken udelukker folk, som er blevet skilt, fra nadveren, fortæller Jakob Egeris Thorsen.


Hele artiklen er <her>