Film

Film: Walesa – håbets mand

24. nov. 2014

Kan nu ses via disse VOD tjenester:

YouBio: Walesa - Håbets mand

Blockbuster: Walesa - Håbets mand

SF Anytime: Walesa - Håbets mand

Headweb: Walesa - Håbets mand

- - -

28. maj 2014

Film: Walesa – håbets mand

Danmarkspremiere torsdag d. 12. juni 2014.

12. juni: Du kan bl.a. finde flot udfoldede anmeldelser i dagens Politiken, Jyllands-Posten og Information. Premiere i dag i biografer landet over.

Links til anmeldelserne i bunden af denne omtale.


Filmdistributøren Camera Film skriver i sit presse materiale om filmen:

Hvordan var det muligt for én enkelt mand i så signifikant grad at ændre tingenes tilstand for et helt land? Det er om dette spørgsmål den polske mesterinstruktør Andrzej Wajda har drejet sin skarpe film om den polske Solidaritet-stifter, fagforeningskæmper, Nobel Pris-modtager, folkehelt og senere præsident Lech Walesa.

Wajda fortæller den virkelige historie om et enestående menneske med en fænomenal politisk intuition og stiller særligt skarpt på tiden op mod heltedyrkelsen, for vejen dertil var ofte tornebelagt. Walesa måtte gang på gang se sig udmanøvreret af de kommunistiske myndigheder, der ikke havde i sinde at lade en simpel fagforeningsmand underminere deres regime.

Virkeligheden skulle dog vise sig at blive en anden, for med Walesa fik Polen og socialismen fornyet håb. 

Instruktørbiografi:

Andrzej Wajda (født 1926) er en af Polens mest prominente filmskabere og i 2000 vandt han en Hædersoscar for en lang og fornem instruktørkarriere. Wajda voksede op med sin mor, der var skolelærer, og far, der var kaptajn i det polske marinekorps. I 1939 blev Polen besat af Sovjet Unionen og Nazityskland, og året efter blev faderen dræbt af Stalins agenter i Katyn-massakren.

Wajda overlevede krigstiden og sluttede sig allerede i 1942 til modstandsbevægelsen. Efter krigens afslutning flyttede han i 1946 til Krakow, hvor han begyndte på kunstakademiet, og fra 1950-54 studerede han på filmskolen i Lodz, hvor han særligt følte sig inspireret af franske avantgardefilm som Légers ’Ballet mécanique’ (1942). 

I 1955 instruerede han sin første spillefilm, ’Pokolenie’, og i årene efter efter kom der mange film fra Wajdas hånd. Wajdas tidlige film er kendetegnet ved et stærkt symbolsk billedsprog, der ikke mindst bruges politisk, for netop det samfundsmæssige har fyldt en så stor del i Wajdas liv, at han i 1989 blev valgt som senator for Den Polske Republik. En post han bestred til 1991. Senere sad han i mange kunst- og kulturudvalg. 

Længde: 127 minutter

Originaltitel: Walesa. Czlowiek z nadziei

Lande/år: Polen / 2013