Notitia Blog

Notitia Blog - Katolikker i Dialog

Pastorpedersen.dk: Kirken skal kunne deles på nettet

26. april 2014

Sognepræst og mediekonsulent i folkekirken, Aalborg Stift,  Christian Roar Pedersen skriver på sin blog bl.a.:

Folk får i stigende grad deres viden om kirken gennem medierne 

I morgen kåres de tidligere paver Johannes Paul II og Johannes XXIII til helgen i den katolske kirke. Det bliver en kæmpe mediebegivenhed, der følges af milliarder af mennesker. Begivenheden siger noget om, hvordan de moderne medierne i den grad er med til at formidle religion.

Det er der ikke noget underligt i. Vi lever i en mediebåren virkelighed. Tænk bare på politik: Hvor mange er medlem af et politisk parti, og hvor mange deltager i fysiske vælgermøder inden de sætter deres kryds? Ganske få i forhold til den brede befolkning. Vores viden om politik får vi gennem medierne.

På samme måde med kirken. Medierne formidler. I gamle dage var det anderledes. Der var det kirken der formidlede. Meddelelserne i kirken lige efter prædikenen er et levn af dette. Efter prædikenen kunne præsten give meddelelser til sognets borgere ikke blot om kirkens men også om statsanliggender.

...

Derfor er de sociale medier en oplagt mulighed for kirken til at fortælle sit budskab. Vi skal blot sørge for, at det er noget folk vil dele. Så kan det sprede sig viralt som en steppebrand. Præcis på samme måde som budskabet om Jesu opstandelse gik fra mund til mund – og stadig gør det.

Læs hele blogposten <her>