5. aug. 2014
Kaj Bollmann skriver på folkekirken.dk > Blog og debat bl.a.:
(...)
Men langt vigtigere er det, at udtalelser med sin (selv-)ironi er med til at demontere den gammeldags pavelige autoritet som er en klods om benet for den katolske kirke i moderne tid. Paven ved jo godt, at det pavelige ufejlbarhedsdogme ikke holder, og at hans forbindelse til Gud er et almindeligt menneskes forbindelse til Gud. Når han spiller på en paves bøns særlige autoritet (derfor er det unfair at bruge den!), fortæller han med et glimt i øjet: ”Jeg ved jo godt, at min bøn ikke virker mere end jeres – og nu ved I, at jeg ved det!” Han ændrer ikke dogmet – endnu i hvert fald – men han signalerer på postmoderne vis: ”den side af det er bare noget, vi leger!”
Han distancerer sig fra pavens traditionelle autoritetsforståelse og arbejder frem mod en nutidig paverolle, båret som andre lignende roller i dag – f.eks. den royale – af personens menneskelige, moralske og spirituelle autoritet.
Når han samtidig helt uden ironi og distance varsler ekskommunikation af mafiamedlemmer, genoptager tidligere pavers internationale engagement mod fattigdom og uretfærdighed, og tilsyneladende også tør vende det kritiske blik indad i forhold til Vatikanets egen økonomi og de kirkelige sexovergrebs-skandaler, må man da sige, at pave Frans har opdateret paveembedet.
Den postmoderne opdatering tog jo i øvrigt sin begyndelse allerede med pave Benedikts utænkelige abdikation. En forhenværende pave?? Er hans autoritet og ufejlbarhed så også forhenværende eller hvordan? Jeg er ikke sikker på, at Benedikt tænkte helt i de baner, men Frans er på vej til en udvikling af paveembedet, der ikke kan rulles tilbage.
For os protestanter kan det måske komme til at betyde en bedre økumenisk tilgang til katolikkerne, fordi der i demonteringen måske også kan ligge begyndelsen til et afkald på autoritet over den samlede kirke.
Hele blogartiklen er <her>