Notitia Blog

Notitia Blog - Katolikker i Dialog

Jesper Fich: Nytårsdag 2017

31. dec. 2016

Jesper Fich,  sognepræst, Frederiksberg, Skt. Mariæ kirke

Nytårsdag 2017 – 4. Mos. 6.22-27 (aronittiske velsignelse) og Luk. 2.16-21  - prædiken.

Har du nogensinde boet i en fremmed by, hvor ingen genkender dig og ingen ansigter derfor lyser op ved et uventet møde, så aner du hvor bittert et ansigtsløst liv må være.

Og vi kan begynde at forstå, hvad det var der gjorde hyrderne så glade, så at de efter barselsbesøget vendte tilbage til Gud med glæde i sindet.

For egentlig kan det jo virke så betydningsløst – overfor alle de spørgsmål, lidelser og smerter et menneske kan slås med, og som hyrderne helt sikkert også stod med – overfor alt det, hvad er så et barn? Ikke meget. Men hyrderne ville sige: alt! – det barn rummer alt – det hele.

”Dette er tegnet I får”, siger Englen. Et tegn – Hvad er det? Nutiden går efter substans, noget at bide i, ikke smuler. De lader sig ikke spise af med tegn.

Men hyrderne syntes ikke, de var blevet spist af. De var mætte. De hyrder, fra samfundets nederste, der vel egentlig manglede det meste og alting. De havde fået så meget, at de var glade.

De forstod tegnsprog. De kunne afkode tegnet.

I den store danske kan man læse følgende forklaring på, hvad et tegn er: Et tegn er en form eller en begivenhed, der kan opfattes af sanserne og som tolkes som henvisende til noget andet.

Al menneskelig kultur bygger på tegngivning – først og fremmest gennem sproget – men også gennem kropsprog og alle de andre signaler vi giver til hinanden. Det er tankevækkende at man kan ikke engang få kørekort uden at kende og afkode en række tegn – striber, skilte og lyskurver.

Hyrderne havde tydeligvis kørekort. Det kørekort som skal til for at kunne finde vej mellem tid og evighed – immanens og transcendens. De så Marias barn (immanens) og de så Gud nær i det barn (transcendens). Tegn er, siger store Danske: en form, der kan opfattes af sanserne og som tolkes henvisende til noget andet. Hyrderne så ikke på Marias barn, som en ko på en blomst. De forstod tegnet.

Hvis man om hyrderne kan sige, at de havde kørekort, så er der til gengæld i vor samtid mange, der aldrig har erhvervet sig et. Ikke engang moralens trafiklys er de særligt stærke i, og kører derfor jævnligt overfor rødt, og det er mere held end forstand, hvis de ikke bliver kørt over. Og så ser de uforstående på de tegn, som peger ud over øjeblikket og ind i det større. De er for øvrigt ligeglade med hvad de tegn betyder, og de forstår dem ikke.

Atter andre har mistet kørekortet efter en rus af egenkærlighed og selvoptagethed.

Hvordan skal det dog bare gå, nu hvor vejende ligger vejene åbne ind i det nye år, hvordan skal de dog bare gå, for samfundet, verden og den enkelte? Hvordan skal det gå godt, og ikke bare godt sådan at vi kommer helskinnet igennem uden for mange buler, men da helst frem mod målet.

Dér kan hyrderne tage os i hånden. De kan man lære os om tegn – de guddommelige tegn...

Hyrderne forstod. De forstod at bag englen stod Gud, og bag tegnet var hans nærvær konkretiseret. De forstod at der var gået hul i himlen. At der var hul igennem for en hel almindelig hyrde fra Bethlehems mark og til en guddommelig omsorgsfuldhed og ømhed.

For dem var barnet ikke et spædt tegn, der hvert øjeblik kunne blive utydeligt igen, det var et mægtigt tegn, som de kunne bruges til at styre efter. Det betød: Aldrig alene mere...  Og det betød videre: Guds ansigt, der som lyser op i velsignelse. Stjernen kunne oplyse natten, men ansigtet lyse ind i sjælens mørke.

Det er, hvad der tilbydes dig her på denne årets første dag, julens ottendag, dagen hvor barnet får navn, Jesus – der betyder ”Herren frelser”. Der tilbydes et lysende ansigt.

Må det lyse for jer i dag og hele resten af jeres liv – og må vi kunne dele erkendelsen af det tegn som Marias barn er med hele verden. Det må være nytårsønsket, at ingen behøver at have det som når man er i en fremmed by, og ingen ansigter lyser op. Herren velsigne og bevare dig. Godt nytår!

Jesper Fich op