15. marts 2015
Two years have passed since his election as Pope
Syv ord, som bedst forklarer 'Pave Frans indfaldsvinklen'
Imødekommenhed
Imødekommenhed, velvilje er et væsentligt element i hans stil, det er den ingrediens der mildner det han gør. Han ønsker at gøre verden til et mere menneskevenligt sted ved at vise imødekommenhed og velvilje:
" og husk: med styrke, men med velvilje og imødekommenhed"
'Imødekommende'
At sætte sig i bevægelse
'Evangeliets glæde' kan ses som pave Frans manifest. Det er en lidenskabelig opfordring til alle katolikker om at bevæge sig ud af deres 'komfort zoner' og uforfærdet udbede det kristne budskab.
"Jeg vil have handling. Det betyder, at der bliver larm. Det er jeg helt sikker på. Her i Rio kommer der til at være masser af larm, ingen tvivl om det. Men jeg ser gerne, at man kan høre jer i jeres bispedømmer. Jeg ønsker at larmen breder sig ud. Jeg vil have at kirken skal gå ud på veje og gader. Jeg vil have, at vi gør modstand mod alt, hvad der er verdsligt, alt, hvad der er statisk, alt hvad der er behageligt, alt hvad der har at gøre med klerikalisme, alt hvad der kunne tænkes at lukke os inde i os selv. Sognene, skolerne, institutionerne er blevet til at for at drage ud.... gør de ikke det, bliver de til en NGO, og Kirken kan ikke være en NGO.."
'Smide-væk' kulturen
Pave Frans sætter ofte råheden under anklage i et samfund præget af 'smid'væk' kulturen, et samfund, der kasserer de mest sårbare; børn, fattige, syge, gamle mennesker -
Jeg spurgte en kvinde: "Får du besøg af dine børn? Ih, ja svarede hun, det gør jeg da rigtignok! Og hvornår så du dem så sidst? Det var til jul, svarede hun. Og nu var det august! 8 måneder uden et besøg fra hendes børn. Otte måneder hvor hun havde været forladt. Det er en dødssynd - forstået?
Udkanterne
Kirkens geopolitiske strategi har også ændret sig under pave Frans. Hans første rejse gik til Lampedusa, steder hvor mange immigranter til Europa ankommer. Det første europæiske land, han besøgte, var Albanien.
Han har også valgt kardinaler fra Haiti, Tonga og Burkina Faso, lande der ikke eller kun i ringe grad er repræsenteret i Vatikanet.
For at forstå virkeligheden, har paven sagt, må man gå ud i udkanterne af storbyerne eller til verdens periferier i eksistentiel forstand.
Tårer og gråd
pave Frans mener, at den eneste reaktion på andres smerte, der du' r, er at græde.. Dette er hans måde at brændemærke den 'globaliserede ligegyldighed' på.
"Jeg opfordrer enhver af jer til at spørge sig selv: Har jeg lært at græde? Har jeg lært at græde over nogen, der er sat uden for? Nogen, der har et stofproblem? Nogen der har været udsat for overgreb?
Barmhjertighed
Guds barmhjertighed er til stede for enhver , der angrer - dette har paven sagt igen og igen. an opfordrer os til aldrig at blive trætte af at bede om barmhjertighed.
Gud forstår os. Han venter på os. Han bliver ikke træt af at tilgive os hvis vi angrer og vender os til ham med et hjerte der er oprigtigt åbent
Glem aldrig dette: Herren bliver aldrig træt af at tilgive os. Det er os, der bliver trætte af at bede om tilgivelse.
Glæde
Paven lægger en ny livsstil frem for os, en livsstil, der er rodfæstet i enkelhed og hverdagens godhed og venlighed. Dette har skabt en strøm af glæde hele vejen omkring ham.
"Aflæg vidnesbyrd om den glæde, som mødet med Jesus bringer, eftersom jeg jo sagde at ethvert møde med Jesus ændrer ens liv og tillige fylder os med glæde, den glæd, eder kommer indefra. Sådan er Herren"
Glæde gennemtrænger pave Frans liv, det er helt tydeligt hver gang han træder frem.
Kilde: RomeReport <her>
Oversættelse: Hanne Gregersen