En meget intens film, velkomponeret og velspillet.
Den griber en fra første sekund, og selvom man kender historiens gang i forvejen, mere eller mindre godt alt efter egen viden om tiden, så giver den et fascinerende indblik i de dage det hele er ved at brænde sammen under presset fra nazisternes voldsomme angrebskrig på sine naboer, og det hele ser sorteste ud.
Det er ikke en klassisk krigsfilm med blod og lig, det er en film om:
Den rette mand på den rette post på det rette tidspunkt. På trods. Og med en fascinerende, og tillige afgørende, retorisk begavelse kombineret med evnen til at 'connecte' med 'Gud og hvermand'.
Om en konge der overvinder sig selv og om en kvinde, Clementine, Churchills ægtefælle.
Se den.
FJM
Film distributøren UIP skriver:
I årevis har Winston Churchill tordnet mod nazisterne i Tyskland og diktatoren Adolf Hitlers gentagne overtrædelser af Versailles-traktaten og brud på folkeretten. Og i årevis er hans advarsler blevet overhørt, mens Neville Chamberlain har ført tilpasningspolitik og givet indrømmelse efter indrømmelse til Tyskland.
Først med invasionen af Polen har England og Frankrig erklæret krig, men gennem de forløbne ni måneder har briterne blot kunnet se Polen blive løbet over ende, Danmark og Norge besat, og nu har Hitler sat gang i offensiven i Vest, hvor det franske forsvar er ved at smuldre, og det britiske ekspeditionskorps ved at blive omringet.
Og først nu kræver oppositionen Neville Chamberlains afgang. Med det slet skjulte ønske, at Winston Churchill træder til. Hans eget konservative parti er ikke meget for at lade enegængeren Churchill få magten, men med udsigt til en ydmygende fred, er det måske en fordel at lade den aldrende politiker bære ansvaret, mens andre kan vaske deres hænder.
Hvad Chamberlain og partitoppen ikke har regnet med, er, at Winston Churchill under ingen omstændighed har tænkt sig at give op.
I denne situation træder den unge sekretær Elizabeth Layton til som Churchills assistent. Hun deler sin tid mellem hans private hjem, Downing Street 10 og bunkeren ’the War Room’ dybt under regeringsbygningerne. Hun oplever en temperamentsfuld chef, en krævende chef, en excentrisk chef, men også en chef, der værdsætter loyalitet og ærlighed og ikke er bange for at bryde reglerne.
På sin side fejrer Churchill sin udnævnelse med champagne sammen med sine børn og sin elskede Clemmie, der som altid støtter sin mand, men samtidig spekulerer Churchill selv tungsindigt, om ikke magten er kommet til ham for sent – som 65-årig. Kongen Georg VI accepterer parlamentets vilje, men er ikke begejstret, fordi han stadig bebrejder Churchill, at han støttede hans brors ønske om at gifte sig med Wallis Simpson og abdicere, så Georg blev tvunget til at påtage sig hvervet. Og Chamberlain og hans foretrukne efterfølger, Halifax, presser på for at få Churchill til at acceptere fredsfølere gennem den italienske diktator Mussolini.
Imens bryder det franske forsvar endeligt sammen, den franske regering er klar til at kapitulere, og tiden er ved at løbe ud for de britiske tropper, der presses tilbage mod en ubetydelig fransk kystby ved navn Dunkirk. Alt håb synes at være ude. Der er ingen støtte at hente hos amerikanerne, der har forpligtet sig til streng neutralitet. I denne dystre stund for det britiske imperium og for den pressede Churchill, må han vende sig til nye allierede og trække sin styrke fra nye kilder. Han vender sig mod det britiske folk og mobiliserer sin sproglige begavelse i en appel til udholdenhed i modgangen.