18. sept. 2014
katolsk.dk skriver d. 3. feb. 2014 under overskriften:
"Missionsbevægelse får gode råd med på vejen"
”Jeg vil komme med nogle simple anbefalinger i Kirkens, vor Moders navn”, sagde pave Frans, da han lørdag den 1. februar tog imod flere tusinde medlemmer af Den neokatekumenale Vandring anført af grundlæggere Kiko Argüello og Carmen Hernández.
Mødet fandt sted i Paul VIs audienshal, der var fyldt til randen med præster, seminarister og familie
På mødet kom pave Frans med tre gode råd til bevægelsens medlemmer:
- at de skal være lydige mod de lokale biskopper og arbejde for at bevare enheden i sognene
- at de skal inkulturere sig, dvs. respekterer den lokale kultur i de lande, de ankommer til
- at de skal vise forståelse for personer, som forlader bevægelsen
”Den neokatekumenale Vandring har sin egen karisma og dynamik […] Lyt til kirken dét sted, I kommer hen. Så I lærer at forstå dens rigdomme, dens fejl og dens behov, og vandr som én samlet flok under den lokale kirkes ledelse. Fællesskabet er vigtigt. Nogle gange kan det være bedre at give afkald på at efterleve alle forskrifterne i jeres program for at sikre enheden blandt dem, som udgør det kirkelige fællesskab, og som I altid må sørge for at være en del af”.
Paven fokuserede dernæst på vigtigheden af, at man respekterer den lokale kultur: ”Uanset hvor I tager hen er det godt at huske på, at Guds ånd altid går i forvejen. Ja, Herren går altid foran os! … selv på de mest afsidesliggende steder og i de mest fremmedartede kulturer sår Gud Ord sit frø. Derfor må I være opmærksomme på den kulturelle kontekst, jeres familier skal virke i – ofte miljøer, der er meget forskellige fra det, I er vant til.
Endelig kom pave Frans med en intern anbefaling om hvordan bevægelsen skal behandle sine medlemmer: ”Den enkeltes frihed må ikke forceres. Man må respektere medlemmernes valgfrihed også selv når nogle beslutter sig for at følge Herrens kald og vælge andre former for kristent liv udenfor den neokatekumenale vandring”.
Hele artiklen er <her>
Kan man se det møde? - Ja, herunder er hele mødet, idet det blev transmitteret af den spanske TV station 13TV
Den optagelse rummer nogle særlige facetter - eller optrin (!) kunne man sige.
Bloggen "junglewatch" har skrevet en blogpost om den optagelse - som herunder er oversat.
De særlige "facetter" er fremhævet og lagt ud med direkte klip.
+ + +
Hele optagelsen: Audiencia al Camino Neocatecumenal 2014-02-01
Bemærk flg. steder i ovenstående video:
46:16 - paven træder ind i hallen.
50:50 paven tror han må få lov til at holde sin tale - men Kiko giver ham ikke lov... (!)
Ved 1:01:33 slutter introduktionerne og Paven synes at tro, at det nu er hans tur - men nej....
1:03:15 - Paven undrer sig....
1:09:29, næsten 25 minutter efter at Paven trådte ind i hallen, stopper Kiko med at tale.
1:12:50 får Paven mikrofonen
1:24:50 - Er paven bekymret?
alle 7 steder kan ses som direkte klip herunder:
46:16 - paven træder ind i hallen.
50:50 paven tror han må få lov til at holde sin tale - men Kiko giver ham ikke lov... (!)
Kiko forsætter derfra i ca. 10 min.
Ved 1:01:33 slutter introduktionerne og Paven synes at tro, at det nu er hans tur - men nej....
Kiko drejer sig så hen mod Paven og belærer ham i de næste ti minutter!
1:03:15 - Paven undrer sig....
Mens Kiko bliver mere og mere rabiat i sin præsentation i forsøg på at få et tegn af accept fra Paven – hvilket han ikke giver ham.
Kiko fortsætter råbende og vinkende....
1:09:29, næsten 25 minutter efter at Paven trådte ind i hallen, stopper Kiko med at tale.
Men vi er ikke færdige. NK præsten Mario Pezzi skal nu lede an i en Kiko-sang og
endelig ved 1:12:50 får Paven mikrofonen.
1:24:50 - Er paven bekymret?
Ovenstående er fra bloggen "junglewatch" som man finder <her>
Følgende er selve blog artiklen der høre til videoen, oversat fra Engelsk:
Utroligt! Jeg har læst om dette, men det var ikke før jeg så det, at – ja – jeg har ikke ord … andet end at sige ”utroligt!”
I stedet for at give podiet videre til Paven, da han ankommer til mødet med den Neokatekumenale Vandring d. 1. februar, lader Kiko Paven sidde i yderligere 20 minutter mens han foran hele verden belærer Paven om den Neokatekumenale Vandring.
Pavens udtryk og kropssprog imens han bliver ”undervist” udtrykker foruroligelse og forbløffelse.
Pave Frans træder ind i Paul VI Hallen ved 46:16.
Efter at have vinket til forsamlingen og hilst på nogle af menneskerne på platformen sidder han igennem en åbningssang ledet af Kiko.
Ved 50.50 rejser Paven sig fra sin stol og forventer at holde sin tale.
Det er et morsomt øjeblik, Kiko ser Paven rejser sig og spjætter skyndsomt hen mellem podiet og Paven for at lade ham vide, at det ikke er hans tur endnu.
Paven sætter sig ned igen. Kiko fortsætter i endnu ti minutter i, hvad der i væsentlighed minder om et stævne, hvor han først sørger for en omgang klapsalver for hver deltagende venligtsindet kardinal og derefter introducerer han de NK-medlemmer, som skal rejse på mission.
Alle klapper og vinker til kameraet, der fanger menneskemængden, især børnene, mens de vinker med deres Kiko krucifikser mod kameraet.
(Note: Jeg ved ikke med dig, men jeg blev opdraget med respekt for korset. Hvis jeg havde vovet at vinke rundt med det som var det et flag til en fodboldkamp og som disse mennesker har lært deres børn at gøre, ville jeg havde fået en lussing.)
Ved 1:01:33 slutter introduktionerne og Paven synes at tro, at det nu er hans tur.
Ah, men ikke endnu. Kiko gør tegn til Paven om at blive siddende og haster derefter over platformen for at flytte en stor banner med et diagram af den Neokatekumenale Vandrings trin på hen mod Paven, så han kan se den.
Kiko drejer sig så hen mod Paven og belærer ham i de næste ti minutter!
Pavens kropssprog udtrykker vantro. Se det selv. Selvfølgelig vil Neo’erne ikke opfatte det på denne måde, men alle andre, selv dem som ikke ved noget som helst om hvad der foregår, vil se at noget er åbenlyst galt. Paven, den øverste leder af Kristi Kirke på jord, må sidde og høre på en forelæsning af denne lægmand, ikke kun foran de 8000 mennesker i salen, men foran hele verden, der følger med online og på tv.
Mens Kiko bliver mere og mere rabiat i sin præsentation i forsøg på at få et tegn af accept fra Paven – hvilket han ikke giver ham, læner Paven sig fremover i sin stol mens han kigger på Kiko som for at sige ”nok”, eller måske endda ”Hvad f…?”
Kiko fortsætter råbende og vinkende i Hugo Chavez stil og endelig ved 1:09:29, næsten 25 minutter efter at Paven trådte ind i hallen, holder Kiko mund. Men vi er ikke færdige. Den ærke-Neo præst Mario Pezzi skal nu lede an i en Kiko-sang og endelig ved 1:12:50 får Paven mikrofonen.
Forsamlingen jubler over at høre Pavens ord, hvor han takker dem for deres gerning, mens tavsheden sænker sig da han fortsætter med sit egentlige budskab:
Vigtigheden af kirkelig enhed.
Der er sporadiske overfladiske høflighedsklap når Paven pauser for respons.
Kameraet panorerer over forsamlingen hvor de færreste klapper. Paven taler videre.
Utroligt, fanger kameraet to præster (eller seminarister) der drejer sig mod kameraet, smilende og vinkende, mens Paven taler. Virkelig?
Mens Paven fortsætter, fanger kameraet nogle meget alvorlige ansigtsudtryk i forsamlingen.
Dette er ikke, hvad de forventede at høre. Der kan ikke tages fejl af den formørkning som har indfundet sig i hallen.
Paven slutter med at tale ved 1:21:45, halvdelen af den tid som det tog at komme igennem Kiko-showet.
Selvfølgelig vidste Kiko godt, at Paven ikke behøvede en lektion i den Neokatekumenale Vandring.
Kiko vidste at ingen i den hal behøvede en lektion i den Neokatekumenale Vandring.
Kiko brugte Pavens tilstedeværelse til at belære verden om den Neokatekumenale Vandring og til det formål at lave en optagelse han senere kunne bruge.
Paven var blot en rekvisit for Kiko-showet. Og Paven vidste det.
Som vi har sagt så mange gange før på denne blog, og som bevist af dem selv, leverer Neo’erne selv det bedste bevis for alt hvad vi andre nu tror om den Neokatekumenale Vandring.
Og her gør Kiko det bedste han kan. I Pave Frans’ tilstedeværelse bliver han til den lille patetiske mand, som han lader som om han er.
Hmmm. Først kunne jeg ikke finde et ord til at beskrive denne afskyelige opvisning af ego.
Men det kom netop til mig: Faust.
Wikipedia: Faust
Tema: Den Neokatekumenale Vandring: <her>